
Fra min praksis i hjertet af Aarhus tilbyder jeg Psykoterapi både individuelt og i grupper, Vitaliserende samtale for ledere og medarbejdere, samt Aktionslæringsforløb for organisationer.
Du kan her på siden læse mere om min baggrund og hvad jeg kan tilbyde.
VELKOMMEN

TERAPI
Gennem samtaleterapi er min vigtigste opgave at hjælpe dig til at sætte ord på dine psykologiske udfordringer.
Udfordringer det kan være svært at håndtere selv og som det kan være svært at tale med sine nærmeste om. I et terapiforløb kan jeg hjælpe dig med at håndtere stress, sorg, konflikthåndtering, krise, depression eller livet som pårørende. Jeg tilbyder også eksistentielle samtaler og coachingforløb.
VITALISERENDE SAMTALER
Vitaliserende samtale henvender sig til ledere, medarbejdere og organisationer, der ønsker at arbejde med MU-Samtaler ud fra et Vitaliseringspsykologisk perspektiv.
Jeg tilbyder ledersparring og supervision til organisationer i konkret brug af Vitaliseringskompasset i forskellige typer af samtaler og procesforløb.
Denne side kommer snart!
AKTIONSLÆRING
Aktionslæringsforløb henvender sig til grupper eller organisationer, der ønsker hjælp til procesforløb, der bl.a. kan have fokus på kompetenceudvikling, teamudvikling, lederudvikling og organisationsudvikling. Jeg udbyder særlige forløb med afsæt i Vitaliseringspsykologi.
Denne side kommer snart.
BOGUDGIVELSE
AKTIONSLÆRING SOM LØFTESTANG
Professionel praksis på velfærdsområdet
Aktionslæring som løftestang handler om, hvordan aktionslæring kan befordre meningsfuld professionel udvikling på velfærdsområdet. Metoden forankrer processerne i deltagernes organisatoriske dagligdag.
I forgrunden står DNA-modellen, som illustrerer aktionslæring som proces og metode. Aktion og læring udgør de to hovedstrenge, der bliver forbundet af fire principper: Forpligtende fællesskaber; Nysgerrigt spørgende og undersøgende forholdemåder; Refleksionsprocesser; Stram og samtidig rummelig rammesætning.
Aktionslæring som løftestang er en brugsbog.
Den henvender sig til alle personalekategorier, der har med professionel praksis at gøre, samt til undervisere, kursister og studerende, især inden for professionsuddannelserne.


BOGUDGIVELSE
MEDARBEJDERVITALISERENDE
SAMTALER
I denne guide præsenterer vi en struktur for samtaler med medarbejdere, som tager afsæt i redskabet, Vitaliseringskompasset. Målet med bogen er at tilbyde ledere og medarbejder en overskuelig og praksisnær guide til nogle af de elementer og perspektiver, vi mener er vigtige at tage højde for, når samtalen og dens udkomme gerne skulle være vitaliserende for både medarbejderen og organisationen.




KLINIK
Jeg har min praksis i klinikfællesskabet
Rosensgade 24, hvor jeg fungerer som daglig leder sammen med klinikkens indehaver Lisbeth Rasmussen.
Vi ønsker sammen med klinikkens behandlere at skabe indbydende og rekreative rammer for vores besøgende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen.




©2021 by Mette Marie Hansen
Proudly created with Wix.com